Saturday, April 2, 2016

White Wall Gallery i London...


Loppemarked fundt i London

Den bedste kaffebar i London

Hummingbird bakery i London med lækre cupcakes

loppemarked i London


London er klart en af mine favorit byer her i Europa, og en by jeg har besøgt utrolig mange gange. Enten som "ud og hjem samme dag" eller med max et par overnatninger. 

Som med Berlin guiden, så kom endelig med kommentarer om steder der skal prøves, så vil listen her løbende blive opdateret...



Her har jeg boet:

St Giles London, et fint standart hotel der ligger meget centralt, tæt på metro og shopping. Værelserne er små, som de oftest er i London, og hotellet er ikke nyt, men beliggenheden opvejer det meste. Til morgenmad vil jeg anbefale at spise hos Pret a Manger der ligger flere steder tæt på.

The Grosvenor, et "rigtig engelsk" hotel i en højoftet elegant victoriansk bygning tæt på metro/tog hovedåren Victoria station. Tæt på Buckingham, Hyde Park, St. James park, Big Ben og Westminister.

The Belgrave, luksus på den afslappede måde er dette boutique hotel helt enestående. Jeg har boet i "heste suiten" hvor alt tekstil var prydet med heste og jagtmotiver på den gamle engelske maner. Fantastisk!


Her drømmer jeg om at bo:

The Fielding Hotel, lige midt i Covent Garden: Jeg ville booket et af værelserne med et badekar på løvefødder midt i suiten...

Seven Dials Hotel/B&B, igen lige ved Covent Garden og på samme gade som min favorit kaffe dealer Monmouth. Små værelser og sikkert ikke meget komfort, men centralt...

Leonard Hotel, endnu et "typisk engelsk" hotel med mørke gedigne møbler og tunge farverige tekstiler -lige som jeg synes det skal være når nu man netop er i England. Placeringen er på den nordlige side af Oxford Street.


Her har jeg spist/drukket kaffe og drinks:

Pret a Manger, ja her spiser jeg altid både til morgenmad, frokost og til "ta' med mad" til togturen mod Stansted lufthavn. Faktisk går jeg ALTID på en "Pret" hvis der er sådan en i den by jeg besøger. Det er lækkert, friskt og anderledes fastfood. Hører du om at denne kæde kommer til DK -så tip mig lige med det vuns!

Ping Pong, lækker asiasik mad og cocktails i cool mørke lounge omgivelser. Hong Kong's dimsum møder thailandske lækkerier, spicy vietnamesisk og de europæiske smagsløg . Alt bestilles på sedler og bliver løbende serveret. Det bør drikkes drinks til maden, men pas på, de sparer ikke på alkohollen. Jeg kan også anbefale deres the der serveres på den smukkeste måde. Findes flere steder centralt i byen -bestil bord...

Wakamama, asiasisk madkoncept der også findes ved Tivoli i Kbh. Altid friskt, altid lækkert og altid noget nyt på menuen der kan prøves. Findes flere steder i byen.

Monmouth Coffee, det næst bedste kaffe jeg har smagt (Elbgold i Hamborg er nr 1). Et tip jeg fik fra Søren der er indehaver af Great Coffee i Aarhus og verdens berømt bariasta. Når han anbefaler -så lytter jeg. I biksen på Monmouth Street vær Covent Garden kan du nyde kaffe ved fællesborde, spise en kage eller købe kaffe med hjem.

Hummingbird Bakery, et ikonisk bageri hvor især cupcakes er i fokus. Kagerne ser bedre ud end de smager, men en oplevelse værdig...

Ozone Coffee Roaster, kafferisteri og kaffebar i en nedlagt/genopbygget lagerbygning med "hæng ud" effekt i området omkring Shoreditch (nord for Liverpool Street og Spitalfields)

Sketch, spisested og natklub. Et af de underligste steder jeg nogensinde har været... Toiletterne er formet som store futuristiske æg hvor damer i stuepigeuniformer sørger for orden, et helt område fyldt med miami vibes og en bar du sidder nede i -ja bare prøv det, men husk det pæne tøj og tålmodighed for at komme ind.


Her drømmer jeg om at spise:

Dishoom Shoreditch / Dishoom Covent Garden Dishoom Carnaby, indisk

DF/Mexico (Modern Mexican Diner), Tottenham Court Road

Bob Bob Ricard, elegangt, art deco og et tryk på en knap og champagne kommer strømmende -her skal jeg klart hen!


Shopping/oplevelser:

Present&Correct, den fineste papir butik (og blog samt webshop) langt væk fra alt, men alligevel et besøg værd. 23 Arlington Way, London

Liberty, både stormagasinets papirhandel i stueetagen og selve husets bygning, dekoration og vægudsmykning smukt!

Saatchi Gallery, eksperimenterende gallery/museum med en super sen shop med lækre, og dyre, sager til væggen

Carnaby Street, med området Kingly Court som mit foretrukne. Her er der små cafeer med hver deres speciale, restauranter og gallerier.

Spitalfields, et overdækket område med restauranter, foodcourts, loppemarkeder, designmarkeder og små special butikker. Hver dag -sit fokus. Områderne omkring, bl.a Brick Lane og Liverpool Street, er også fyldt med kaffebarer, fine butikker, vintage shops og madboder der pludseligt popper op til kontorernes frokosttid.

Fortnum & Mason, varehuset over alle varehuse... Her findes intet andet end overdådige lækkerier i et overdådigt smukt "hus".

Molly Meg, design butik med interiør, fest gejl og ting du ikke vidste du manglede... Ligger i Islington.